The Crazies (2010)

Fear thy Neighbor

Da et fly lastet med biologiske våben styrter ned i en sump udenfor byen Ogden Marsh, forurenes drikkevandet med et virus, som gør de lokale til zombielignende mordere. Snart bliver alle indbyggerne evakueret af militæret. 

Sheriffen David og hans kone Judy bliver skilt fra hinanden, da hun på grund af sin graviditet har feber, og de med forhøjet kropstemperatur skal blive i Ogden Marsh under observation på grund af smittefare. Resten bliver kørt til en nærliggende tankstation på ladet af store lastbiler, men David flygter for at redde Judy. 

Da 'The Crazies' kom i biografen måtte jeg simpelthen se den. Fordi den var et Romero-remake, og jeg var - og stadig er - vildt imponeret over Zack Snyders 'Dawn of the Dead', som var med til at starte min zombieinteresse.

'The Crazies' er lige dele spænding og gys. Den indeholder nogle vilde actionsekvenser med højt tempo og computereffekter, men også masser af små, intense horrorscener, hvor der er brugt mange timer i makeuppen.

Som horrorfilm tør den en del men har egentlig potentiale til at blive endnu klammere og grummere, som eksempelvis Frank Darabonts 'The Mist'.

Skuespillerne gør det godt, men især Joe Andersons bør fremhæves i rollen som vicesheriffen Russell. 

Selvom jeg endnu ikke har set Romeros originale 'The Crazies' fra 1973, vil jeg vove at sige, dette er en rigtig god genindspilning. 'The Crazies' er i hvert fald en rigtig god film!

Dead & Buried

It will take your breath away... all of it!

"Welcome to Potter's Bluff - a new way of life" er de ord der meget passende byder én velkommen, når man kører ind i den lille kystby. Her bliver gennemrejsende nemlig brutalt myrdet for derefter at vågne fra de døde og indgå i lokalsamfundet, som om intet var hændt. 

Kun få indbyggere ved tilsyneladende intet om mordene, og en af dem er sheriffen Dan Gillis. Hans mistænksomhed vækkes dog, da en påkørt fodgænger næsten bogstaveligt talt må samle sine ben op, før han tager dem på nakken. 

Jeg fandt 'Dead & Buried' i Blockbusters Byttebørs, og har haft den til at ligge længe. Men da jeg for nylig så den på Søren "Skræk og rædsel" Jacobsens liste over 25 gyserfilm, han ikke har set, måtte jeg naturligvis opleve den. 

Det har jeg ikke fortrudt, for det er en rigtig god film, som gang på gang overrumplede mig, når indbyggerne i Potter's Bluff viste sig at være mere væmmelige end venlige. 

Zombierne i 'Dead & Buried' er ikke som Romeros rådne kannibaler, men mere som de oprindeligt kendes fra voodoo. Ofrene skal dø en voldsom død, og hjertet skal fjernes fra kroppen, før genoplivningen kan ske. Herefter vil zombien kunne færdes ubemærket blandt de levende, men vil dog altid følge sin skabers mindste bud.

Stan Winston har stået for effekterne, så dem er der ikke meget finger at sætte på - måske lige med undtagelse af en scene, hvor et stakkels offer får hældt syre i næseborene. Den benyttede dukke ligner overhovedet ikke skuespilleren og kameraet dvæler for længe til at man kan overse uligheden. 

Derudover er effekterne chokerende ulækre og uforglemmelige som eksempelvis en scene, hvor byens dygtige bedemand rekonstruerer ansigtet på et maltrakteret lig.

Desværre er skuespillet i 'Dead & Buried' ikke særligt overbevisende. Kun Jack Albertson og Robert Englund hiver point hjem i birollerne som henholdsvis bedemanden William G. Dobbs og kasketkarlen Harry.

Til gengæld er historien virkelig, virkelig god, og det er forfriskende med en anderledes zombiefilm, som går efter det lille drama fremfor den store apokalyptiske samfundskritik. 

Og så er filmen spækket med overraskende plottwists! 

Jeg var ret spændt på at høre forklaringen på, hvorfor sherif Dan Gillis ikke kendte noget til indbyggernes morderiske tilbøjeligheder, men det fik jeg svar på i filmens sidste sekund med en surprise ending, som går direkte ind på min top ti mellem 'Sixth Sense' og 'Shutter Island'.

Outpost

Dagens bud på en nazizombiefilm er den engelske 'Outpost' fra 2009, hvori videnskabsmanden Hunt hyrer en gruppe lejesoldater til at eskortere ham ned i en gammel østeuropæisk bunker. Tilsyneladende en nem opgave - men da de finder ud af, at bunkeren er blevet brugt af nazisterne som laboratorium for genoplivningsforsøg, og at en flok udøde SS'er stadig holder til i området, kompliceres missionen en anelse.

SS'erne i 'Outpost' starter som en slags spøgelser, som pludselig kan dukke op og forsvinde igen, når lyset blinker.
De bliver dog mere zombieagtige mod filmens nervepirrende slutning, hvor de overlevende lejesoldater skal lokke SS'erne fra skoven og ned i bunkeren, så Hunt kan standse dem med den generator, der i sin tid fik dem til at rejse sig fra de døde.

'Outpost' er en spændende lille film med få skuespillere og enkelte locations.
Især fundet af en mystisk KZ-agtig overlevende nede i bunkeren får os til at holde interessen - for hvem er han, og hvor længe har han egentlig ligget dernede?

Det er den første film produceret ved Black Camel Pictures. Det skotske ægtepar bag selskabet pantsatte deres hus for at rejse de 200.000 £, som skulle finansiere filmen. Heldigvis blev 'Outpost' en stor succes og en efterfølger er da også på vej.

'Outpost: Black Sun' vil som sin forgænger være instrueret af Steve Barker.
Desuden arbejder Black Camel Pictures på 'Zombie Musical', som ser ud til at blive en noget anderledes tilgang til genren. Spændende!

'Outpost' gav mig i øvrigt et glædeligt gensyn med Michael Smiley, som spiller en af lejesoldaterne - alene hans hardcore nordirske accent er værd at se filmen for. Han er kendt i zombiesammenhæng for sin cameo i 'Shaun of the Dead' som en levende død version af det rytmiske cykelbud Tyres fra tv-serien 'Spaced', som Simon Pegg og Edgar Wright lavede sammen før zombiekomedien.

Tyres er herren med høretelefoner og gul kasket: