lørdag den 18. juni 2011

'Paris by Night of the Living Dead'

'Paris by Night of the Living Dead' er en fransk kortfilm fra 2009 instrueret af Grégory Morin. Den kan ses i fuld længde på YouTube, og man behøver ikke være skræmt af det sproget - udover en kort letforståelig tale, indeholder lydsiden ikke andet en zombiestøn og pistolskud.


Historien begynder ved en vielse i Notre Dame, hvor præsten med en klump i halsen beder det forelskede par love, at de vil følges ad, til døden dem skiller.
Gommen når kun lige at kysse bruden, før kirken invaderes af zombier. Og så går touren ellers gennem Kærlighedens By. Forbi Eiffeltårnet, Triumfbuen og selvfølgelig horder af kødædende kadavere.

'Paris by Night of the Living Dead' er tydeligvis bygget op omkring denne pudsige idé: Hvad gør man, når den, man netop har lovet evigt følgeskab i livet og i døden, forvandles til en levende død?
Det er en sjov tanke, som sagtens kan bære en kortfilm som denne.


'Paris by Night of the Living Dead' indeholder et par kreative zombiekills, men generelt halter filmen en smule på effektsiden. Der er meget stilstand i billedet og computereffekterne er ret kunstige. Til gengæld er klippetempoet højt, kameravinklerne opfindsomme og zombierne mange, mange.




12 minutter er godt givet ud i selskab med 'Paris by Night of the Living Dead'. Tilbage står nu kun spørgsmålet: Hvorfor gifter man sig overhovedet midt i en zombieapokalypse? Man har vel brug for al den velsignelse, man kan komme i nærheden af. 

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Godt fund! Den ryger snarest på gratis listen hos Apokalyptisk! takker

Jesper Pedersen sagde ...

Selv tak:)

Send en kommentar