søndag den 20. februar 2011

Roger Eberts anmeldelse af 'Night of the Living Dead'

Tidligere denne søndag læste jeg nyheden om, at den amerikanske filmkritiker Roger Ebert efter ti års fravær er tilbage på tv-skærmen med programmet 'Ebert Presents at the Movies'. 
Hvor han har været i mellemtiden er en længere historie, som Filmmagasinet Ekko dækker flot lige her. Dog mangler de dette klip, som jeg synes, du bør tjekke, hvis du har læst Ekkos artikel.


Nå, men som titlen indikerer, skal dette indlæg handle om en ganske bestemt anmeldelse skrevet af Roger Ebert. 
Den første, faktisk! 
Ekkos artikel gjorde mig nemlig opmærksom på, at Roger Eberts første anmeldelse nogensinde, fra Chicago Sun-Times den 5. januar 1967, var af 'Night of the Living Dead'. I dag kan den findes på rogerebert.com.

Egentlig er det mere en reaktion på Roger Eberts biografoplevelse, som involverer masser af skrigende små børn, som holder juleferie i selskab med George Romeros zombieklassiker.
'Night of the Living Dead' blev åbenbart ikke underlagt censur, og Roger Ebert beskriver meget levende hvordan ni-årige forlader biografsalen grædende. Han refererer også filmens handling så præcist, at det selv i dag er svært at forstå, hvorfor der ikke blev sat nogen aldersbegrænsning. Men som han skriver: "Since it had no nudity in it, it was all right for kids, I guess."
Eftersom det ikke er en decideret anmeldelse, fik filmen dengang ingen stjerner, men i en kommentar fra 2004 skriver Ebert dog, at han giver den tre og en halv ud af fire mulige.

I juni 1969 blev anmeldelsen omskrevet af forfatteren selv og trykt i Reader's Digest. Bloggerne på bare•bones e-zine har lavet et godt scan af artiklen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar