Viser opslag med etiketten Games. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Games. Vis alle opslag

torsdag den 17. februar 2011

Flot trailer til 'Dead Island'

Min gode ven, Hans Lange, gjorde mig forleden opmærksom på denne trailer for spillet 'Dead Island', som udkommer senere i år.


Den er speciel, i det den lader sin handling udspille sig fra begyndelsen og slutningen mod midten i forskellige tempi.
Resultatet er flot og meget rørende.


Jeg har set videoen en del gange efterhånden, og hver gang bliver jeg forbløffet over detaljerne. Blodet der suges tilbage i kroppen, sårene der heler, de splintrede trædøre og knuste ruder der samler sig igen.

Det er en tragisk historie, og selvom jeg ved, hvordan den ender, håber jeg til det sidste, den lille pige løber fra zombierne.
Tilbagespolingen giver mig håb om, at det skete kan ændres - lige indtil faderen lægger sin datter ud til zombierne, giver slip på hendes udstrakte hånd og forlader hende bakkende ud af billedet. Så er alt håb ude!

Jeg har desværre aldrig haft det godt med computerspil og bliver frygtelig svimmel, bare jeg kigger en gamer over skulderen. Men det her tror jeg simpelthen jeg er nødt til at prøve!

Læs mere på deadisland.com.