mandag den 9. juli 2012

Dead & Buried

It will take your breath away... all of it!

"Welcome to Potter's Bluff - a new way of life" er de ord der meget passende byder én velkommen, når man kører ind i den lille kystby. Her bliver gennemrejsende nemlig brutalt myrdet for derefter at vågne fra de døde og indgå i lokalsamfundet, som om intet var hændt. 
Kun få indbyggere ved tilsyneladende intet om mordene, og en af dem er sheriffen Dan Gillis. Hans mistænksomhed vækkes dog, da en påkørt fodgænger næsten bogstaveligt talt må samle sine ben op, før han tager dem på nakken. 

Jeg fandt 'Dead & Buried' i Blockbusters Byttebørs, og har haft den til at ligge længe. Men da jeg for nylig så den på Søren "Skræk og rædsel" Jacobsens liste over 25 gyserfilm, han ikke har set, måtte jeg naturligvis opleve den. 
Det har jeg ikke fortrudt, for det er en rigtig god film, som gang på gang overrumplede mig, når indbyggerne i Potter's Bluff viste sig at være mere væmmelige end venlige. 


Zombierne i 'Dead & Buried' er ikke som Romeros rådne kannibaler, men mere som de oprindeligt kendes fra voodoo. Ofrene skal dø en voldsom død, og hjertet skal fjernes fra kroppen, før genoplivningen kan ske. Herefter vil zombien kunne færdes ubemærket blandt de levende, men vil dog altid følge sin skabers mindste bud.


Stan Winston har stået for effekterne, så dem er der ikke meget finger at sætte på - måske lige med undtagelse af en scene, hvor et stakkels offer får hældt syre i næseborene. Den benyttede dukke ligner overhovedet ikke skuespilleren og kameraet dvæler for længe til at man kan overse uligheden. 
Derudover er effekterne chokerende ulækre og uforglemmelige som eksempelvis en scene, hvor byens dygtige bedemand rekonstruerer ansigtet på et maltrakteret lig.

Desværre er skuespillet i 'Dead & Buried' ikke særligt overbevisende. Kun Jack Albertson og Robert Englund hiver point hjem i birollerne som henholdsvis bedemanden William G. Dobbs og kasketkarlen Harry.


Til gengæld er historien virkelig, virkelig god, og det er forfriskende med en anderledes zombiefilm, som går efter det lille drama fremfor den store apokalyptiske samfundskritik. 
Og så er filmen spækket med overraskende plottwists! 
Jeg var ret spændt på at høre forklaringen på, hvorfor sherif Dan Gillis ikke kendte noget til indbyggernes morderiske tilbøjeligheder, men det fik jeg svar på i filmens sidste sekund med en surprise ending, som går direkte ind på min top ti mellem 'Sixth Sense' og 'Shutter Island'.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar